Jackpotbet A/S er under rekonstruktion. Hjemmesiden er nede. Spillere med penge på kontoen kan ikke komme til dem. Det er den slags sag, der rejser et ubehageligt spørgsmål: Hvad lavede tilsynet, mens det stod på?

Eskaleringsstigen, trin for trin

Tilladelsesindehaveren Jackpotbet A/S er pr. 22. April 2026 under rekonstruktion. Det betyder, at man forsøger at lægge en plan for, at selskabet ikke går konkurs. Jackpotbet A/S har tilladelse fra Spillemyndigheden til at udbyde onlinekasino og væddemål via hjemmesiden jackpotbet.dk. Hjemmesiden er på nuværende tidspunkt ude af drift. Spiludbyderen forklarede selv, at deres "tjenester i øjeblikket er sat på pause, mens de gennemfører en struktureret gennemgang af deres drift." Senere har brugere modtaget besked om, at tekniske problemer har været årsagen til, at indestående ikke er blevet udbetalt. Det er den slags formulering, som ikke rolig­gør nogen. I 2024, som var deres lanceringsår, viser årsregnskabet et underskud på lige over 3 millioner kroner før skat.

Sagen illustrerer noget mere strukturelt end én virksomheds dårlige økonomi. Den viser, hvordan Spillemyndighedens reaktionsstige fungerer. Og hvad der sker, når man når bunden af den.

Hvis Spillemyndigheden får mistanke om eller kendskab til overtrædelser af spillelovgivningen, har myndigheden forskellige reaktionsmuligheder. Den kan, afhængig af overtrædelsens karakter, give et påbud, en påtale, indskærpe reglerne eller politianmelde forholdet. Øverst på stigen: en indskærpelse, som ikke engang er en juridisk afgørelse. En indskærpelse oplyser udelukkende modtageren om Spillemyndighedens fortolkning af gældende ret på et konkret område. En indskærpelse er ikke en afgørelse, da den ikke pålægger modtageren en handlepligt. Det er derfor ikke muligt at klage over en indskærpelse.

Det er altså det første trin: et brev, der reelt bare siger, hvad reglerne er. Ingen handlepligt. Ingen konsekvens. Du kan ikke engang klage over det.

Spillemyndigheden fik hjemmel til at udstede påbud og påtaler pr. 1. Juli 2024. Før det tidspunkt var der et reelt hul i sanktionsmulighederne. Det fremgår af Rigsrevisionens opgørelse, at Spillemyndigheden i perioden 2020-2024 gav 274 indskærpelser, foretog 13 politianmeldelser og gav 6 påtaler. Spillemyndigheden har ikke brugt de øvrige reaktionsmuligheder i perioden. Alle spiludbydere har fået én eller flere indskærpelser.

Alle. Alle spiludbydere.

Rigsrevisionen var ikke tilfreds

Statsrevisorerne var heller ikke tilfredse. Spillemyndigheden, der hører under Skatteministeriet, modtog kritik fra Statsrevisorerne for at have haft en "utilfredsstillende indsats over for onlinespil om penge", efter at Rigsrevisionen havde undersøgt sagen.

Konkret: Statsrevisorerne fandt det meget utilfredsstillende, at der i gennemsnit gik cirka 14,5 måneder, fra Spillemyndigheden fandt en hjemmeside, der potentielt var ulovlig, til siden blev blokeret. Næsten halvandet år. I den tid kan en operatør tage imod indsatser fra spillere, der burde have været beskyttet.

Statsrevisorerne bemærkede, at Spillemyndigheden ikke fulgte op på, om internetudbyderne reelt blokerede de ulovlige hjemmesider, som myndigheden fandt. Myndigheden havde faktisk udarbejdet et softwareprogram, som kunne hjælpe med at føre tilsyn med dette. Da beretningen blev afgivet, var programmet ikke taget i brug.

Et program, der lå klar. Men ikke var sat i gang.

Konsekvensen af Spillemyndighedens reaktionstid over for ulovlige hjemmesider er, at spillerne er dårligere beskyttet mod de problemer, som onlinespil kan medføre. Det er Statsrevisorernes egne ord.

Hvidvask: Det undersøgte de ikke engang

Der er et endnu mørkere hjørne af denne sag. Kun én eneste gang de seneste fem år har de danske spillemyndigheder uddelt en bøde til spiludbydere for overtrædelse af hvidvaskloven. En spilvirksomhed i Sverige fik en millionbøde for overtrædelse af hvidvaskloven, men i Danmark fik samme virksomhed kun en påtale for overtrædelse af nøjagtig samme regler.

Du læste rigtigt. Samme virksomhed. Samme regler. Vidt forskellig reaktion.

Spil er kategoriseret med en markant risiko for at blive misbrugt til hvidvask på linje med kontanthævninger og handel med kryptovaluta, vurderer den Nationale Risikovurdering fra Hvidvasksekretariatet. Alligevel var hvidvask slet ikke en del af Rigsrevisionens undersøgelse. Rigsrevisionens kritik omfattede ikke Spillemyndighedens kontrol med hvidvaskloven. Det blev slet ikke undersøgt, om spiludbyderne overholder reglerne i loven.

Det er et reguleringsmæssigt hul, der burde give anledning til mere end en note i en beretning.

Spillerne betaler prisen

Hvad koster det i den virkelige verden, når tilsynet er langsomt? Antallet af klienter i behandling for ludomani i Danmark er cirka 1.100 klienter årligt. Center for Ludomani repræsenterer omkring 50 procent af al behandling for ludomani i Danmark og er dermed det største behandlingscenter i landet.

Og de midler er under pres. Ifølge centerlederen ved Center for Ludomani, Henrik Thrane Brandt, kommer flere hundrede ludomaner til at stå uden hjælp i de kommende år. Center for Ludomani og Forskningsklinikken for Ludomani forventes at behandle 400 færre i 2026, fordi op mod halvdelen af behandlerne er blevet afskediget.

Tænk over det: Tilsynet med industrien halter, og behandlingstilbuddene til dem, der tager skade, skæres ned. Det sker på samme tid.

Op mod 15 procent af de adspurgte hos Center for Ludomani allerede havde problemer med spil, før de fyldte 18 år. Knap halvdelen svarede, at de fik problemer med spil mellem 18 og 24 år. Det er unge mennesker. Det er ikke abstrakte statistikker.

Hvad sker der nu?

Et lovforslag, L 127, der ville have styrket Spillemyndighedens tilsynsbeføjelser og skærpet reglerne for markedsføring af pengespil, bortfaldt som følge af Folketingsvalget 2026. Forslaget indeholdt bl.a. en styrket beskyttelse af børn og unge ved at begrænse markedsføring af pengespil, der kan ramme børn og unge, samt en generel stramning af spilreklamer, herunder et forbud mod spilreklamer i og i forbindelse med offentlig transport, nær skoler og i forbindelse med sportsbegivenheder.

Nu skal det hele begynde forfra i en ny samling.

Det fremgår af spilleloven, at Spillemyndigheden kan tilbagekalde en tilladelse, hvis spiludbyderen groft eller gentagne gange overtræder loven. Spillemyndigheden har oplyst, at de anser det som et indgribende skridt at tilbagekalde en tilladelse. Det er forståeligt. Men det er også præcis den holdning, der gør eskaleringsstigen til en stige, man sjældent klatrer til tops på.

At myndigheden gennem årene har inddraget og nægtet fornyelse af licenser til operatører, der ikke har overholdt vilkårene, er et signal om, at licensen ikke bare er et papir, der udstedes og glemmes. Den er en aktiv forpligtelse, der kræver løbende overholdelse. Det lyder godt. Men Jackpotbet-sagen viser, at det ikke altid er nok at have de rigtige ord på hjemmesiden.

Har du som spiller hos Jackpotbet A/S indestående gevinster på din spilkonto, kan du gøre dit krav gældende ved at henvende dig til rekonstruktørerne hos DLA Piper Denmark Advokatpartnerselskab. Det er Spillemyndighedens eget råd til de spillere, der nu venter. Ikke ligefrem den beskyttelse, de troede, de havde købt med en dansk licens.

Fria.Nu har anmodet Spillemyndigheden om aktindsigt i sagens fulde forløb og har kontaktet Jackpotbet A/S for kommentar. Spillemyndigheden er ligeledes kontaktet for en vurdering af tilsynets reaktionstid i sagen. Svar afventes. Center for Ludomani kan kontaktes på StopSpillet.dk eller tlf. 70 11 18 10.