Tre lande valgte hver sin vej. Kun én holder
Sverige satte et mål om 90 procents kanalisering. Syv år senere ligger tallet på 72. Danmark nåede målet. Finland starter forfra med en monopolist, der allerede har mistet 80 procent af markedet.
Da den svenske spellag trådte i kraft 1. januar 2019, var løftet klart: mindst 90 procent af spilomsætningen skulle kanaliseres til licenserede aktører. Spelinspektionen målte kanaliseringsgraden til omkring 80 procent i 2023, og branschorganisationen BOS estimerer, at tallet i dag ligger på 72 procent. Gap'et vokser.
– Der er en voksende bekymring for Sverige, men jeg tror ikke, at de store operatører forlader regionen, siger Gustav Hoffstedt, generalsekretær i BOS. Han peger på den forhøjede spilafgift som den direkte årsag til, at flere spillere søger mod uregulerede sider.
Danmark står et andet sted.
Den model der faktisk virker
Da Danmark delvist liberaliserede spillemarkedet i 2012, var Danske Spil den dominerende aktør med omkring 60 procent af markedet. I dag holder selskabet 25 procent. Det lyder som et tab, men det er præcis meningen. Konkurrencen skulle presse kanaliseringen op, og det gjorde den. Spillemyndigheden rapporterer en kanaliseringsgrad på cirka 90 procent, og Danmark er i dag det nordiske land med det højeste tal.
Morten Rønne, direktør for den danske online-spillebrancheorganisation Spillebranchen, mener at forklaringen ligger i regulatorens brug af data. Spillemyndigheden overvåger spilleradfærd og operatørernes præstationer løbende og justerer kravene derefter.
Det danske marked udgjorde 11,5 mia. kr. i bruttoindtægt (BSI) i 2025, et fald på 1 procent fra året før. Onlinekasino alene stod for 4.309 mio. kr., svarende til 38 procent af markedet. 73 procent af den samlede BSI kom fra onlinespil, en stigning på 40 procentpoint siden 2012.
Når kanaliseringen svigter
Spørgsmålet er, hvem der betaler, når spillere vandrer til uregulerede sider. I Sverige er svaret: de licenserede operatører, der mister omsætning, og de spillere, der mister beskyttelse. Spelinspektionen rapporterede i december 2024, at uregulerede aktørers markedsandel er steget med fem procentpoint siden 2020.
Danmark har et andet problem. ROFUS, det frivillige udelukkelsesregister, havde 68.026 registrerede ved udgangen af 2025. Det er 12.000 flere end året før. 79 procent er mænd, og 69 procent er unge. De fleste har udelukket sig permanent.
Tallene fortæller to ting på én gang: kanaliseringen fungerer, fordi spillere faktisk bruger de licenserede sider, men spilproblemerne forsvinder ikke af den grund.
Finland starter forfra med et handicap
Veikkaus, den finske monopolist, har en markedsandel på 20 procent. Det tal er ikke en fejl. Det er resultatet af et monopol, der i praksis ikke har kunnet konkurrere med uregulerede alternativer. Når Finland åbner sit licensmarked i januar 2026, sker det med en statslig aktør, der allerede har tabt fire femtedele af markedet.
Mika Kuismanen, direktør for den finske brancheorganisation Rahapeliala Ry, kaldte regeringens første lovforslag for "hensynsløse risici". Forslaget forbød affiliate-markedsføring og kundebonusser, to værktøjer som licenserede operatører bruger til at trække spillere væk fra de uregulerede sider. I den reviderede version, sendt til Europa-Kommissionen i november, blev restriktionerne lempet, og online hestevæddemål blev åbnet for private operatører.
Hoffstedt er ikke overbevist.
– Denne regering har ikke taget nogen initiativer til at gøre det licenserede marked mere attraktivt for forbrugerne, og derfor er mit pessimistiske syn, at vi stadig vil kæmpe med kanaliseringen i de kommende år, siger han.
Hvad Danmark gjorde anderledes
Forskellen er ikke kun politisk vilje. Danmark kræver, at operatører har konti i danske banker, og der er et totalforbud mod reklame for uregulerede sider. Sverige har indført neither. Det gør det lettere for udenlandske aktører at omgå de svenske regler, og sværere for Spelinspektionen at håndhæve dem.
Den svenske regering har nu sat en utredning i gang, der skal vurdere tre alternativer: at stramme den nuværende licensmodel, at vende tilbage til et statsligt monopol efter norsk forbillede, eller at skabe en hybridmodel. Finland bliver et naturligt eksperiment at følge, fordi landet skifter fra monopol til licens netop nu.
Tre lande. Tre politiske valg. Danmark valgte tidligt, valgte data og valgte håndhævelse. Sverige valgte sent og valgte en skat, der presser spillere ud. Finland valgte at vente, til monopolet næsten var dødt.
