Gennemsnitligt 170 dage. Så lang tid venter et barn eller en ung i Danmark på at blive udredt i psykiatrien. Kun 11 procent når det inden for de 30 dage, loven lover dem. Resten sidder fast i et system, der ikke kan følge med.

Tallene fra Sundhedsdatastyrelsens første kvartal 2026 er klare, og de er grimme. Mere end halvdelen af de børn og unge, der venter på udredning, venter i over 120 dage. I Midtjylland er gennemsnittet 208 dage. Det er næsten syv måneder, hvor et barns liv står stille.

– Vi ved, hvor hårdt det presser hele familien, når et barn eller en ung har det svært. Skolefravær, et barne- og ungdomsliv, der går i stå, desperation over den manglende hjælp, mens man kan se sit barn få det værre og værre, siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden.

Hun kalder situationen "meget kritisk" og peger på, at det står værre til nu end i sidste kvartal.

Hver tredje henvisning afvises

Problemet begynder allerede ved døren ind. I 2025 modtog psykiatrien 28.328 henvisninger om børn og unge under 18 år. Knap en tredjedel blev afvist. Det viser tal, som dknyt.dk har fremlagt i februar 2026.

Børn med en henvisning fra deres egen læge bliver altså sendt hjem igen, fordi psykiatrien vurderer dem for raske. Imens vokser køen for dem, der slipper igennem nåleøjet.

14-årige Chili Ørum fra Skive er et af de ansigter, der gemmer sig bag tallene. I fem år sad hun på sit værelse. Først blev hun afvist af psykiatrien, fordi hun ikke var syg nok. Så gik der et år, hvor hun isolerede sig mere og mere, før hun var syg nok til at komme ind. Beskeden lød: 1,5 år før en psykiater kunne se hende.

Havde familien haft en privat sundhedsforsikring, havde ventetiden været 14 dage.

Det er miljøet, ikke barnet

Psykolog Kirsten Callesen har i over 30 år arbejdet med mennesker med autisme og adhd. Hun mener, at debatten har kørt sig fast i et forkert spor.

– Vi bruger enorme ressourcer på at spørge, hvad der er galt med barnet, mens vi langt sjældnere spørger, hvad det er ved barnets omgivelser, som belaster dets nervesystem, siger hun til Kristeligt Dagblad.

Hun peger på, at andelen af børn og unge med en psykiatrisk diagnose er steget fra omkring 2 procent gennem det meste af psykiatriens historie til cirka 15 procent i dag. Op mod 20 procent mistrives i en grad, så de har brug for ekstra støtte.

Callesen mener, at stigningen handler om de rammer, børn vokser op i. Flere skift, flere forskellige voksne i institutionerne, et skolesystem med karakterpres og optagelseskrav, der sorterer unge fra hinanden. Hun advarer mod at gøre diagnosen til forklaringen.

– Separationsangst og skolevægring er upraktiske for samfundet, men det er ikke børnene, vi skal lave om på ved at forsøge at presse dem ind i de institutioner og skoler, vi har skabt. Vi skal ændre på rammerne, siger hun.

Akutplanen mangler muskler

Regeringen har varslet en akutplan for psykiatrien. Psykiatrifonden hilser den velkommen, men Marianne Skjold er tydelig om, hvad der skal til.

Hun peger på, at kommunerne skal have fremrykket midler til lettilgængelige tilbud, og at flere psykiatriske kompetencer skal bringes i spil. Praktiserende speciallæger, private aktører, pensionerede psykiatere, psykiatrisygeplejersker. Listen er lang, og den afslører, hvor tyndt bemandet feltet er.

I Nordjylland har man givet kommunerne adgang til psykiatrifaglig sparring. I Roskilde har målrettede udredningssprint hjulpet flere børn og unge på kortere tid. Det er forsøg, der virker, men de er lokale lapper på et hul, der kræver systemisk handling.

To klasser af syge

Chili Ørums historie viser en skillelinje, der løber gennem hele systemet. Har dine forældre råd til en privat sundhedsforsikring, der dækker psykiatri, venter du 14 dage. Har de ikke det, venter du 165 dage eller mere.

Det er ikke en detalje. Det er en struktur, der afgør, hvem der får hjælp, og hvem der sidder alene på et værelse i fem år.

Marianne Skjold formulerer det sådan:

– Vi har et dybt og stort problem, der skal løses akut, både for familiernes og for samfundets skyld.

Chili Ørum har i dag fået sin adhd-diagnose, medicin og en plads i en specialklasse. Hun går i skole igen. Det tog fem år.