Fire år efter folkeafstemningen deltager Danmark i ni EU-missioner, to PESCO-projekter og et forsvarsagentur. Folketinget har stemt ja til det meste med bredt flertal. Den offentlige debat har været tilsvarende smal.

Den 23. marts 2023 vedtog Folketinget beslutningsforslag B 30. Danmark meldte sig ind i Det Europæiske Forsvarsagentur og Det Permanente Strukturerede Samarbejde, PESCO. 93 stemte for. 18 imod. DF, Enhedslisten, Borgerrådet og to løsgængere. Resten sagde ja.

Det skete uden en folkeafstemning. Uden en større offentlig diskussion. Uden at ret mange vælgere overhovedet registrerede det.

Hvad Danmark faktisk deltager i

Per 2026 har EU ni igangværende militære missioner og operationer. Seks træningsmissioner i Ukraine, Mali, Den Centralafrikanske Republik, Somalia, Niger og Mozambique. Tre operationer i Middelhavet, Bosnien-Hercegovina og ud for Afrikas Horn. Danmark kan nu bidrage til dem alle, og gør det også.

Det første danske bidrag var et helikopterlægebidrag til Operation ALTHEA i Bosnien-Hercegovina, udsendt oktober til december 2022 på baggrund af en hasteforespørgsel fra EU. Siden er bidraget genudsendt flere gange.

I 2026 stemte Folketinget ja til dansk deltagelse i den europæiskledede mission i Hormuzstrædet og i EU's sømilitære operation EUNAVFOR ASPIDES i Det Røde Hav. Konkret drejer det sig om et stabsofficerbidrag, en dronekapacitet og et tolkeelement på cirka ti personer, plus cyberkapaciteter. 93 for, 18 imod. Samme mønster som altid.

Danmark deltager desuden i to PESCO-projekter. Det ene handler om militær mobilitet: at flytte personel og materiel hurtigere på tværs af grænser i EU. Det andet om udsendelse af cyber-eksperter til lande, der udsættes for cyberangreb. Et udrykningshold på otte til tolv personer.

Hvad det koster

Forsvarsministeriet oplyser, at det danske medlemsbidrag til Det Europæiske Forsvarsagentur i 2023 udgjorde op til cirka 7,5 mio. kr., fordelt efter en BNI-nøgle. For 2024 og frem forventes udgifterne at ligge på samme niveau.

PESCO har ikke et selvstændigt budget. Projekterne finansieres af medlemsstaterne selv. Men Forsvarsministeriet skriver i beslutningsforslaget, at deltagelse i konkrete projekter kan indebære merudgifter, og at det ikke kan udelukkes, at samarbejdet samlet vil medføre betalingsforpligtelser for Danmark.

Hvor meget det helt præcist koster at deltage i de to igangværende PESCO-projekter, fremgår ikke af de offentligt tilgængelige dokumenter. Forsvarsministeriet henviser til, at der sker en særskilt stillingtagen til finansiering for hvert projekt.

Spørgsmålet om demokratisk kontrol

Folkeafstemningen i juni 2022 gav et klart mandat: 66,9 procent stemte ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Men det mandat dækker kun selve indtrædelsen. De konkrete beslutninger om hvilke missioner Danmark bidrager til, hvilke PESCO-projekter der tilsluttes, og hvor mange penge der bruges, tages løbende i Folketinget.

Grundlovens paragraf 19, stk. 1 kræver Folketingets samtykke, når Danmark forpligtes økonomisk. Derfor forelægges sagerne. Men forelæggelsen sker typisk som beslutningsforslag, der behandles i Europaudvalget og Forsvarsudvalget, ikke som lovforslag med fuld offentlig høring.

– Det er en demokratisk udfordring, at sikkerhedspolitiske beslutninger af denne kaliber træffes i et udvalg, uden at befolkningen får mulighed for at forholde sig til dem, siger en kilde med indsigt i Europaudvalgets arbejde, som ønsker anonymitet af hensyn til sit embede.

Forsvarsministeriet fastholder, at beslutning om udsendelse af danske soldater altid kræver inddragelse af Folketinget, og at styrkebidrag til EU-ledede missioner besluttes på frivilligt grundlag af det enkelte land.

Stemmerne der forsvinder

Ved folkeafstemningen i 2022 stemte 33,1 procent nej. Det var over en million vælgere. Deres bekymringer handlede om suverænitet, om demokratisk kontrol, om risikoen for at blive trukket ind i konflikter uden folkelig opbakning.

Fire år senere er de bekymringer ikke blevet gjort til genstand for en systematisk politisk diskussion. De 18 stemmer imod i Folketinget drukner i et bredt flertal, der sjældent udfordres af medierne.

Danmark er nu fuldbyrdet medlem af EU's sikkerheds- og forsvarssamarbejde. Spørgsmålet er ikke længere om, men hvordan. Og hvem der beslutter det.