77 procent af arbejdsdygtige ukrainere i Danmark har et arbejde. Det lyder som en succes. Men forskere advarer om, at den hurtige vej ind på arbejdsmarkedet fastholder folk i lavtlønnede job og underminerer deres muligheder på lang sigt.

– Hvis målet med integrationsindsatsen er at sørge for langsigtet god beskæftigelse, så mener jeg ikke, at den er skruet godt nok sammen, siger Jacob Arendt, chef for forskning i arbejdsmarked og integration ved Rockwool Fonden.

Han peger på en undersøgelse fra samme fond, der viser, at den hurtige vej til arbejde betyder, at tid til sprogundervisning bliver nedprioriteret. Flygtninges resultater fra sprogtests forværres som direkte konsekvens.

Det er en kendt modsætning i dansk integrationspolitik. Hurtig selvforsørgelse her og nu kontra kompetencer, der åbner døre om fem og ti år.

Kommunerne bruger vidt forskellige beløb

VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har kortlagt, hvor stor forskel der er på kommunernes indsats. I gennemsnit går der 123 uger, før en nytilkommen flygtning eller familiesammenført opnår beskæftigelse af mindst 13 ugers varighed. Men i den femtedel af kommunerne, der klarer sig bedst, kommer folk i arbejde syv måneder hurtigere end i den femtedel, der klarer sig dårligst.

Udgifterne svinger voldsomt. Kommunerne bruger i gennemsnit omkring 80.000 kr. om året pr. person under integrationsprogrammet til danskundervisning, vejledning og opkvalificering. Spændet går fra 45.000 til 150.000 kr.

Alligevel kan VIVE ikke påvise en klar sammenhæng mellem pengeforbrug og resultat. De kommuner, der får folk hurtigt i arbejde, har naturligt nok lavere udgifter, fordi programmet afsluttes tidligere. Omvendt kan lave udgifter også betyde, at der simpelthen ikke bliver gjort nok.

Det Nationale Integrationsbarometer fra juni 2026 bekræfter billedet. Beskæftigelsesgabet er fortsat stort. Samtidig har 48 procent af de 25-39-årige, der ankom som børn, gennemført en videregående uddannelse. Det er en stigning på 24 procentpoint siden basismålingen, men det er stadig langt fra niveauet for personer med dansk oprindelse.

Sproget er nøglen, men bliver nedprioriteret

Mette Foged, seniorforsker ved Rockwool Fonden, henviser til tidligere studier, der viser en klar sammenhæng: de grupper, der har haft adgang til mere danskuddannelse tidligt, klarer sig bedre på arbejdsmarkedet senere.

– Vi kan se, at de grupper, der har haft adgang til mere danskuddannelse, klarer sig bedre senere, siger hun.

Jacob Arendt supplerer med et sammenlignende perspektiv. Danmark får flygtninge hurtigere i arbejde end Sverige og Norge. Men i de to nabolande stiger beskæftigelsen mere over tid, netop fordi man dér satser mere på sprog og uddannelse i starten.

– Dét at kunne det danske sprog er kilden til bedre jobs på sigt, siger Arendt.

Han advarer mod, at fokus på hurtig indtræden fastholder flygtninge i lavere betalte job. Man giver dem en mere usikker situation på længere sigt, fordi man ikke samtidig giver dem kompetencer, der kunne åbne for sikrere arbejde.

Arbejdspligten leverer kun halvt

Regeringens såkaldte arbejdspligt for kontanthjælpsmodtagere med indvandrerbaggrund skulle sende folk ud i nyttejob og praktik. Men den første opgørelse viser, at kun omkring halvdelen af de godt 10.000 omfattede personer reelt arbejder for ydelsen. Resten er fritaget for aktivering eller opfylder kravet gennem uddannelse og opkvalificeringskurser.

Det rejser spørgsmålet, om politikken overhovedet fungerer efter hensigten, eller om den primært er et signal.

Integrationsbarometeret viser, at 90 procent af de 0-16-årige med opholdstilladelse efter særloven om fordrevne fra Ukraine er indskrevet i dagtilbud eller grundskole. Det er et tal, der peger i den rigtige retning for den yngre generation. Men for de voksne, der allerede er her, handler det om, hvilken slags arbejde de får, og om de har mulighed for at rykke sig.

Resultaterne følger boligmarked, sprogtilbud og ydelsesniveau. Ikke viljestyrke hos den enkelte.