1.308 personer er registreret som rocker- eller bandemedlemmer i politiets efterretningsdatabase. Regeringen bruger 186,7 millioner kroner om året på at bekæmpe dem. Ingen kan dokumentere, om de vigtigste værktøjer virker.

Rigspolitiet har ikke tal for, hvor mange zoneforbud der er udstedt. Det fremgår af serviceeftersynet af bandepakkerne, som Justitsministeriet stod bag. Enkelte politikredse har "nogen erfaring" med ordningen. Øvrige politikredse har ingen eller kun begrænset erfaring.

Det er den slags sætninger, der burde få en minister til at standse op.

15 årsværk nu, 30 fra næste år

Med aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2026-2030 får politikredsene og National Enhed for Særlig Kriminalitet 15 årsværk i 2026, stigende til 30 fra 2027. Pengene skal gå til en ny national monitoreringsordning, der skal holde øje med de registrerede bandemedlemmer.

Bandepakke IV, indgået i 2023, koster 186,7 millioner kroner årligt fra 2027 og frem. Finansieringen kommer fra forhøjede gebyrer og omprioriteringer inden for Justitsministeriets og Skatteministeriets eksisterende rammer.

Regeringen vil også udvide det geografiske opholdsforbud, så et bandemedlem ikke kan flytte til nabokommunen og fortsætte sin utryghedsskabende adfærd. Politiet skal have bedre muligheder for at oplyse almene boligorganisationer om kriminelle beboere i udsatte områder, så organisationerne kan vurdere, om et lejemål skal ophæves.

Det sidste tiltag rejser et spørgsmål, som ingen i aftaleteksten svarer på: Hvem beslutter, hvornår en borger er "utryghedsskabende" nok til at miste sin bolig?

Forskere: Vi ved nærmest ingenting

– Vi ved nærmest ingenting om effekten, og der findes ingen reel effektevaluering af visitationszonerne, siger David Sausdal, ph.d. I kriminologi og adjunkt ved Lunds Universitet.

Hans vurdering er, at politiets argumentation bygger på erfaring og mavefornemmelse, ikke på et vidensgrundlag.

Forskningen viser, at visitationszoner kan have en lille forebyggende effekt, fordi de fjerner våben og narkotika fra gaden. Samtidig kan de forværre forholdet mellem politiet og de miljøer, man forsøger at nå ind i. Det konkluderer Manne Gerell, docent i kriminologi ved Malmø Universitet.

Linda Kjær Minke, professor ved Syddansk Universitet og medlem af Det Kriminalpræventive Råd, peger på forskydning. Når et område lægges under visitationszone, flytter den kriminelle aktivitet sig et andet sted hen. Når et bandemedlem burres inde, overtager en anden hans plads.

Hvem bliver visiteret

Visitationszoner giver politiet ret til at visitere alle borgere i et afgrænset område uden begrundet mistanke. Ordningen har eksisteret siden 2004.

Københavns Politi oplyser, at man på knap en uge visiterede cirka 65 personer i en zone på Nørrebro og i Nordvest. En person blev sigtet for knivbesiddelse.

David Sausdal ser et problem, der rækker ud over effektiviteten. Visitationszoner risikerer at skabe flere fjender end venner i de miljøer, politiet er afhængigt af at samarbejde med.

– Det kan føre til mere vrede og opposition til politiet, siger han.

Han mener, at øget politinærvær i sig selv kan virke dæmpende på konflikter. Det kræver ikke visitationshjemmel. Det kræver mandskab og tilstedeværelse.

Zoneforbuddets geografiske radius blev udvidet til 1.000 meter i 2014. Straffen for overtrædelse blev skærpet til fængsel i op til et år og seks måneder. Rigspolitiet kan stadig ikke oplyse, hvor meget værktøjet faktisk bruges.

186,7 millioner kroner om året flyder ind i en indsats, hvor de fleste politikredse aldrig har prøvet det centrale værktøj.