Danmarks forsvarsudgifter stiger med 259,2 milliarder kroner frem mod 2033. Pengene fosser ud af statskassen, men ingen har overblik over, hvor de ender. Rigsrevisionen advarer allerede om, at styringen halter.

3,8 milliarder i 2026. 21,4 milliarder i 2027. 25,6 i 2028. 37,7 i 2029. Tallene fra regeringens økonomiske plan læser sig som en eksponentiel kurve, der kun peger én vej: op.

Frem mod 2033 skal Danmark bruge 259,2 milliarder kroner ekstra på forsvar og sikkerhed. Det er penge, der svarer til mere end to års samlede udgifter til folkeskoler.

Regeringens mål er at nå 3,5 procent af BNP i militære udgifter allerede i 2030, fem år før NATO's egen målsætning. Troels Lund Poulsen kalder det nødvendigt.

– Den sikkerhedspolitiske situation er mere alvorlig og kompleks end i mange år, og det kræver, at vi handler, siger forsvarsministeren i en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet.

Milliarderne fosser ud, men hvor havner de?

Forsvarsministeriet har ikke svaret på Fria. Nus spørgsmål om, hvor stor en andel af de 259 milliarder der går til materielindkøb hos udenlandske leverandører, hvor meget der tilfalder dansk personale, og hvor meget der kanaliseres ind i NATO's fælles kapaciteter.

Det er ellers et spørgsmål, der burde være lige til at besvare. Når Folketinget bevilger milliarder, har borgerne ret til at vide, om pengene ender hos Lockheed Martin i Texas eller hos en dansk ingeniør i Aalborg.

Forsvarsanalytikere peger på, at en stor del af de nye midler uundgåeligt vil flyde ud af landet. F-35-programmet alene er et internationalt samarbejde, hvor fællesudgifterne løbende stiger. Våbensystemer, missilforsvar og dronekapaciteter købes primært hos amerikanske og europæiske producenter.

Regeringsgrundlaget nævner seks prioriterede områder: flere værnepligtige, stærke maritime kapaciteter, luft- og missilforsvar, strategiske kapaciteter, hurtig reaktionsevne og et digitalt løft. Men en konkret fordeling af milliarderne på de enkelte poster findes ikke i de offentlige dokumenter.

F-35 som advarselssignal

Rigsrevisionens beretning fra juni 2026 burde få enhver politiker til at spærre øjnene op. De 27 F-35-kampfly, som Folketinget besluttede at købe i 2017, er blevet 14,1 milliarder kroner dyrere end det beløb, politikerne fik forelagt.

Den samlede pris over 30 år er steget fra 57,1 til 71,2 milliarder kroner. En stigning på næsten 25 procent.

Rigsrevisionen kalder det "utilfredsstillende", at Forsvarsministeriet i ti år fastholdt et urealistisk lavt budget. Ministeriet undlod at medregne udgifter til drift af it-systemer, løn til piloter og stigende fællesudgifter i det internationale samarbejde.

– Jeg kan sagtens forstå statsministeren, når hun siger "køb, køb, køb", når jeg har mine forsvarsudvalgsbriller på, men når jeg tager mine statsrevisorbriller på, skal jeg se på, om man får indkøbt så effektivt og sparsommeligt som muligt, siger statsrevisor Mette Abildgaard til Information.

Rigsrevisionen anbefaler nu, at Forsvarsministeriet fremover holder et samlet overblik over levetidsomkostninger og orienterer Folketinget, når forudsætningerne ændrer sig. Med et forsvarsbudget på vej mod 5 procent af BNP vil de kommende år byde på indkøb af tilsvarende eller større karakter.

Hvad trænger de ud?

Spørgsmålet, som regeringen ikke besvarer, er hvad de 259 milliarder fortrænger. Finansloven er ikke uendelig. Når forsvarsudgifterne stiger fra 3,5 til 5 procent af BNP over de næste ti år, skal pengene findes et sted.

Forsvarsministeriet fastholder, at løftet kan håndteres inden for de finanspolitiske rammer i 2035-planen. Men den påstand hviler på en teknisk forlængelse af eksisterende udgifter og et prioriteringsrum, som endnu ikke er politisk forhandlet på plads.

Soldaternes faglige organisationer har gentagne gange advaret om, at materiel uden personel er ubrugeligt. Rekruttering og fastholdelse kræver attraktive løn- og arbejdsvilkår i et samfund med høj beskæftigelse. Uddannelse af nye værnepligtige kræver erfarent fast personel, og det personel konkurrerer med den private sektor om de samme hænder.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen lover et "markant løft". Rigsrevisionen dokumenterer, at det sidste løft blev 24 procent dyrere end lovet. Spørgsmålet er, om nogen denne gang holder øje med regningen, mens den skrives.