46.100 rekrutteringsforsøg endte ubesatte på et halvt år. Regeringen vil åbne for billigere arbejdskraft fra tredjelande. Fagbevægelsen spørger: hvem holder egentlig øje med, at lønnen følger med?

I jern-, metal- og autobranchen mislykkedes hvert fjerde forsøg på at ansætte en ny medarbejder. 23 procent af stillingerne forblev tomme. I bygge- og anlægsbranchen var tallet 19 procent. Det viser Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings survey for sommeren 2026, og det er fjerde år i træk, at netop de håndværksmæssige fag topper listen over mangel på hænder.

Samtidig sidder 25.435 personer i Danmark med en arbejdstilladelse via beløbsordningen. De kommer primært fra lande uden for EU og EØS, og de har et jobtilbud med en løn over en fast grænse. I 2008 udgjorde udenlandsk arbejdskraft med erhverv som opholdsgrundlag halvanden procent af den samlede beskæftigelse. I 2024 var andelen steget til fem procent.

Spørgsmålet er ikke længere om Danmark har brug for arbejdskraft udefra. Spørgsmålet er, hvad det koster at få den ind.

En ny dør på klem

Regeringen fremsatte 25. juni 2026 et lovforslag om en overenskomstbaseret erhvervsordning. Den sænker beløbsgrænsen fra 552.000 kroner til 322.000 kroner om året for statsborgere fra 16 udvalgte tredjelande. Ordningen gælder kun for virksomheder under en overenskomst hos FH eller Dansk Arbejdsgiverforening, og den kræver certificering.

Dansk Industri roser forslaget. Viceadministrerende direktør Søren Kryhlmand kalder det et skridt, der kan løse virksomhedernes behov for arbejdskraft, samtidig med at man værner om danske løn- og arbejdsvilkår.

Hos Dansk Erhverv lyder det fra direktør Morten Langager, at det er nødvendigt at se uden for EU's grænser.

3F har derimod rejst bekymring om, hvorvidt kontrollen reelt kan følge med. Forbundet har peget på, at en lavere beløbsgrænse øger risikoen for, at udenlandsk arbejdskraft ansættes på vilkår, der undergraver overenskomsten. Frygten er ikke, at folk kommer for at arbejde. Frygten er, at de kommer til en løn, ingen dansk medarbejder ville acceptere.

Hvem kontrollerer hvad

Lovforslaget lægger op til, at tillidsrepræsentanten skal orienteres om ansættelser under ordningen og have mulighed for at møde de nye medarbejdere. Det overenskomstbærende forbund får adgang til at mødes med de ansatte to gange årligt. Hvis der opstår tvivl om lønfastsættelsen, skal arbejdsgiveren forelægge baggrundsoplysninger.

Det lyder papirflot.

Arbejdstilsynet har ikke offentliggjort tal for, hvor mange sager om underbetaling af udenlandsk arbejdskraft der er behandlet de seneste år. Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI, vurderer lønnen ud fra Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik, og fra 1. juli 2026 gælder statistikken for 1. kvartal 2026. Men SIRI medregner kun løndele, der faktisk udbetales: fast løn, pension og feriepenge. Kost og logi tæller ikke med.

Det betyder, at en arbejdsgiver teknisk kan opfylde beløbsgrænsen på papiret, mens reallønnen efter fradrag for bolig og transport ligger et andet sted.

Forskere i arbejdsmigration har gentagne gange påpeget, at kontrolmekanismerne halter bagud i forhold til antallet af udenlandske medarbejdere. Når andelen af udenlandsk arbejdskraft er tredoblet på under tyve år, følger kontrollen ikke automatisk med.

Positivlisterne viser vejen

SIRI opdaterede 1. juli 2026 positivlisterne. Listen for personer med videregående uddannelse rummer nu 164 stillinger. Listen for faglærte rummer 63. For de faglærte gælder en særskilt lønstatistik, og fra 1. august 2026 bruger SIRI tal fra 1. kvartal 2026.

Det er her, spændingen i debatten bliver konkret. De faglærte stillinger på positivlisten overlap i høj grad med netop de brancher, der melder om størst rekrutteringsproblemer: metal, byg, anlæg. Hvis lønstatistikken ikke afspejler det reelle niveau i de fag, eller hvis kontrollen med overenskomstoverholdelsen er for tynd, risikerer man at importere arbejdskraft til en løn, der presser de eksisterende overenskomster nedefra.

Regeringens eget skøn lyder, at den nye ordning vil øge arbejdsudbuddet med 550 personer i 2030. Det er et beskedent tal sat op mod 46.100 ubesatte stillinger på et halvt år.

Lønnen er det egentlige spørgsmål

Debatten om arbejdskraftindvandring handler sjældent om, hvorvidt folk vil arbejde. Den handler om, til hvilke vilkår de arbejder. Overenskomstdækning er ikke en detalje i den sammenhæng. Det er den eneste mekanisme, der forhindrer, at en lavere beløbsgrænse bliver til en lavere realløn for alle i faget.

Certificeringsordningen kan inddrages, hvis en virksomhed overtræder overenskomsten eller nægter adgang til kontrol. Det står i lovforslaget. Men en ordning er kun så stærk som den hånd, der håndhæver den.

Og den hånd tilhører i sidste ende tillidsrepræsentanten på gulvet.