150.000 lønmodtagere får ingen pensionsindbetaling i løbet af et år. De fleste af dem arbejder i små virksomheder uden overenskomst. For unge med korte ansættelser og freelancearbejde er det hverdag.

Emilie på 26 har haft fire forskellige job på to år. Et vikariat i en børnehave, tre måneder i en café, en praktikperiode og nu et freelanceprojekt for et mediehus. Ingen af stederne har hun fået indbetalt til en arbejdsmarkedspension.

– Jeg vidste ikke engang, at jeg skulle spørge om det, siger hun.

Hun er ikke alene. En opgørelse fra Forsikring & Pension viser, at omkring 150.000 lønmodtagere, svarende til 7 procent af arbejdsstyrken, ikke får indbetalt til pension i løbet af et år. Halvdelen af dem arbejder i virksomheder med under ti ansatte.

Små virksomheder, stor forskel

Tallene er skarpe. I virksomheder med én til fire ansatte indbetaler 29 procent af de ansatte ikke til pension. I virksomheder med fem til ni ansatte gælder det 14 procent. I virksomheder med mindst 30 ansatte er tallet nede på 4 procent.

Lotte Katrine Ravn, pensionschef i F&P, peger på, at de mindste virksomheder skiller sig markant ud.

– Vi kan se, at halvdelen af de lønmodtagere, der ikke indbetaler til pension i løbet af et år, arbejder i virksomheder med under ti ansatte. Det øger selvfølgelig risikoen for ikke at have en tilstrækkelig pensionsopsparing, når man når folkepensionsalderen, siger hun.

For unge betyder det, at de første år på arbejdsmarkedet ofte er år uden opsparing. Netop de år, hvor compound interest ellers kunne have gjort en forskel.

ATP er ikke nok

ATP dækker bredt. 91 procent af de 18-66-årige indbetaler til en ordning under ATP, og 88 procent til ATP Livslang Pension specifikt. Men ATP-bidraget er lavt. Gennemsnitsindbetalingen til ATP Livslang Pension ligger på omkring 2.662 kroner om året blandt dem, der indbetaler.

Det er ikke en pension, man kan leve af.

ATP's egen rapport "Pension i tal" viser, at de nederste syv centiler af befolkningen slet ikke har nogen pensionsindbetalinger. I centilerne fra den ottende til den niogtredive udgør ATP-ordningerne den største andel af indbetalingen, og der er ofte ingen arbejdsmarkedspension ved siden af. Rapporten peger på, at det kan skyldes lav arbejdsmarkedstilknytning, men også at personer arbejder i job uden pensionsdækning, for eksempel uden overenskomst.

For unge under 22 og mellem 22 og 29 er andelen, der indbetaler til ATP, faktisk faldet en smule siden 1999. Forklaringen er enkel: flere studerer, og studerende er ikke direkte omfattet af ATP-ordningerne, medmindre de arbejder mere end ni timer om ugen som lønmodtager.

Halvt indbetalingsniveau, fuld usikkerhed

F&P's beregninger viser, at omkring 500.000 danskere i alderen 25-59 sparer for lidt op. Mange indbetaler mindre end 10 procent af deres løn. Set i forhold til deres indkomst rækker det ikke til at opretholde levestandarden efter pensionering.

Jan V. Hansen, direktør i F&P, formulerer det sådan:

– Der er 500.000 personer, som har udsigt til at få halveret deres indkomst ved pensionering, hvis de ikke øger deres pensionsopsparing.

ATP definerer en såkaldt restgruppe som dem, der indbetaler mindre end cirka 24.000 kroner om året inklusive ATP-bidrag. Den gruppe kan forvente at få det fulde folkepensionstillæg og potentielt supplerende offentlige ydelser som ældrecheck og varmetillæg. Omkring en fjerdedel af de 30-59-årige forventes at havne der, hvis deres opsparingsmønster fortsætter.

Fradraget hjælper ikke dem, der har mindst

Det ekstra pensionsfradrag giver 12 procent af fradragsberettigede indbetalinger op til 75.600 kroner for personer indtil 15 år før folkepensionsalderen. For dem tættere på alderen er det 32 procent. Pensionskommissionen anbefalede i 2022 en gradvis forhøjelse med tre procentpoint for de yngre og seks procentpoint for de ældre.

Men for en 24-årig med en månedsløn på 18.000 kroner og ingen arbejdsmarkedspension er fradraget irrelevant. Der er ikke noget at trække fra.

Emilie har nu åbnet en ratepension selv. 500 kroner om måneden. Hun ved godt, at det ikke er meget.

– Men det er det eneste, jeg kan gøre, når ingen andre gør det for mig.