Den danske musikindustri bidrager med 16,3 milliarder kroner til BNP. Eksporten vokser. Men kun en femtedel af rettighedsindtægterne når frem til dem, der faktisk skaber musikken.

1,1 milliarder kroner. Så meget genererede køb af musikrettigheder i Danmark i 2023. Det tal lyder imponerende, og det bruges flittigt, når branchen skal fortælle om en guldalder for dansk musik. Men følger man pengene, viser der sig et andet billede.

Kun cirka en femtedel af de 1,1 milliarder endte hos autorerne. Komponisterne og sangskriverne. En fjerdedel gik til forlagene. Og halvdelen forsvandt ud af landet, til udenlandske søsterselskaber der forvalter rettigheder for udenlandske rettighedshavere. Det viser tal fra Danmarks Statistik, offentliggjort i august 2024.

Pengene siver opad

Koda forvalter rettighedsbetalinger for komponister, sangskrivere og musikforlag i Danmark. I 2023 registrerede organisationens medlemmer 56.000 musikværker. Bag dem stod 11.350 autorer. Gennemsnitligt fem nye værker per person per år.

Det er dem, der skriver melodierne og teksterne. Det er dem, der turnerer i en varevogn med en gitar i bagagerummet og sover på gulvet i en lejlighed i Hamborg. Og det er dem, der får mindst.

Forlagenes andel er særligt interessant. I 2024 modtog forlag registreret i Region Hovedstaden 96,4 millioner kroner. Men kategorien "region ukendt" tegnede sig for 205,6 millioner kroner. Mere end dobbelt så meget. Det er penge, der ikke kan henføres til en bestemt dansk region. Hvem der modtager dem, og hvor de ender, fremgår ikke af statistikken.

Hos autorerne er billedet mere klart. Region Hovedstaden toppede med 159,2 millioner kroner i 2024. Region Nordjylland fik 4,5 millioner. Forskellen er til at tage og føle på.

Eksporten vokser: for nogen

Music Export Denmark har selv erkendt, at guldalderen er ovre. I en rapport fra 2025 konstaterer organisationen, at mainstream-poppen har kronede dage på de danske hitlister, men er svær at eksportere. Metal og elektronisk musik søger eksportstøtten og får succes, hedder det.

De hårde tal fra Danmarks Statistik viser, at musikeksporten bidrog med 1,7 milliarder kroner til BNP i 2023. Livemusik stod for 1,1 milliarder af det. 63 procent. Indspillet musik bidrog med 0,6 milliarder. Beskæftigelsesbidraget var knap 1.700 årsværk.

Men hvad betyder et årsværk i praksis, når pengene fordeles, som de gør?

Dansk Musiker Forbund har i årevis peget på, at streamingøkonomien presser de udøvende musikeres indtægter. En stream på Spotify giver brøkdele af en øre per afspilning. De store summer tilfalder pladeselskaber og distributører. Forbundet har krævet en større andel til de udøvende, men forhandlingspositionen er svag, når markedet er globalt og erstatteligheden høj.

Hvem ejer historien?

Den direkte musikomsætning i Danmark udgjorde 12,4 milliarder kroner i 2023. Livemusik stod for 7,3 milliarder, indspillet musik for 4,7 milliarder. Det er tal, der bruges i brancheorganisationernes rapporter, fra Dansk Live, Gramex, Koda, Musikforlæggerne og IFPI Danmark, til at dokumentere musikkens værdi for samfundet.

Rapporten "Musikindustriens bidrag til dansk økonomi" er bestilt af et konsortium af netop disse organisationer. Den konkluderer, at musikindustrien bidrager med 0,6 procent af det samlede danske BNP. Det er et stærkt tal i en politisk kontekst. Men det siger intet om fordelingen.

En turnerende musiker, der spiller 80 koncerter om året, ser ikke 0,6 procent af BNP. Hun ser en dagpengeperiode mellem jobs, en regning fra tandlægen hun ikke kan betale, og en manager der tager 15-20 procent af en i forvejen tynd indtægt.

Branchens selvfortælling handler om vækst, eksport og national stolthed. Det er en fortælling, der tjener dem, der sidder på rettighederne og distributionen. For dem, der står på scenen, er virkeligheden en anden.

Guldalderen findes. Spørgsmålet er bare, hvem der graver.