Rigsrevisionen kalder indsatsen utilfredsstillende. Alligevel fokuserer myndighedens 2026-plan på nye projekter frem for at følge op på det, der allerede er gået galt.

14,5 måneder. Så lang tid går der i gennemsnit, fra Spillemyndigheden finder en hjemmeside, der potentielt udbyder spil ulovligt, til siden bliver blokeret. Det konstaterer Rigsrevisionen i en beretning fra april 2025, og statsrevisorerne kalder det "meget utilfredsstillende."

Imens vokser markedet. Danskerne brugte 5,4 milliarder kroner på onlinekasino og onlinevæddemål hos tilladelsesindehavere i 2024. Knap 500.000 voksne har i varierende grad problemer relateret til pengespil. Blandt unge under 18 er tallet 24.500, selvom de ikke engang må spille lovligt.

Nye mål, gamle problemer

Spillemyndighedens mål- og resultatplan for 2026 lægger op til en række nye initiativer. Data fra landbaserede spilleautomater skal centraliseres, så tilsynsførende kan tilgå dem i en fælles app. En analyse skal afdække, om såkaldte spotvæddemål, altså væddemål på enkelte elementer som næste hjørnespark eller gule kort, øger risikoen for matchfixing. Myndigheden vil også arbejde med betalingsblokering af ulovlige spilsider i samarbejde med bankerne.

Alt sammen rimeligt nok. Men Rigsrevisionen peger på, at det grundlæggende tilsyn allerede halter. Spillemyndigheden har ikke systematisk fulgt op på, om spiludbyderne efterkommer de indskærpelser, myndigheden udsteder. I perioden 2020-2024 gav myndigheden 274 indskærpelser, foretog 13 politianmeldelser og uddelte seks påtaler. Men den brugte aldrig de tungeste værktøjer: påbud, administrative bøder, ændrede vilkår eller tilbagetrækning af tilladelsen.

Ikke én eneste gang.

Betalt af dem, der skal kontrolleres

Spillemyndighedens samlede bevilling var 98 millioner kroner i 2024. Cirka 95 procent af budgettet finansieres gennem gebyrer fra spiludbyderne selv. De resterende 5 procent kommer fra staten.

Det er en konstruktion, der rejser et oplagt spørgsmål: Kan en myndighed føre effektivt tilsyn med en branche, der selv betaler regningen? Rigsrevisionen forholder sig ikke direkte til finansieringsmodellen, men konstaterer, at Spillemyndigheden bør "genoverveje sin praksis for brug af reaktioner over for udbydere, som gentagne gange overtræder de samme bestemmelser."

Hver fjerde spiludbyder blev i undersøgelsesperioden anmeldt til politiet. Alligevel skete der ingenting ud over en politianmeldelse, som i sig selv sjældent fører til konsekvenser for en virksomhed, der fortsætter driften.

425 ulovlige sider, 168 blokeret

Spillemyndigheden gennemgik 1.326 spilhjemmesider og vurderede, at 425 af dem udbød spil ulovligt. Kun 168 blev blokeret. De resterende 257 blev ikke blokeret, fordi siderne angiveligt ikke længere var aktive, eller fordi myndigheden vurderede, at de var justeret, så de ikke længere targetede danske spillere.

Rigsrevisionens gennemgang af de 257 ikke-blokerede sider viser, at 24 af dem på undersøgelsestidspunktet stadig var rettet mod danske spillere.

Myndigheden har udviklet et softwareprogram, der kan kontrollere, om internetudbyderne faktisk blokerer de ulovlige sider. Programmet er ikke taget i brug.

2026-planen og virkeligheden

I mål- og resultatplanen for 2026 skriver Spillemyndigheden, at den vil have et omdømme på mindst 3,7 point på en skala fra 1 til 5, målt blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen. Målet er, at styrelsen "skal opfattes som effektiv, pålidelig og kompetent."

Rigsrevisionen har allerede leveret sit svar på det spørgsmål.

Spillemyndigheden fører et risikobaseret tilsyn, fremgår det af myndighedens egen beskrivelse. Ressourcerne fordeles dér, hvor konsekvenserne vurderes størst. Men når det tager over et år at blokere en ulovlig side, og når de stærkeste reaktionsmuligheder aldrig bruges, opstår spørgsmålet, om risikovurderingen overhovedet fungerer.