Energistyrelsens egen analyse regner sig frem til, at danske SMR-reaktorer i 2040 kræver en statslig CfD-reserve på op mod 90 milliarder kroner. Samtidig er der allerede udbudt havvind for 44 milliarder, der leverer nogenlunde samme mængde strøm.

Tallet står i Energistyrelsens SMR-analyse fra 2026, og det er ikke et rundtal fra en tænketank. For 900 MW kondenserende reaktorer beregnes en CfD-strikepris på 705 kr./MWh. Det giver et årligt tilskudsbehov på 1,6 mia. kr. i fyrre år. Staten skal reservere omkring 90 mia. kr., med en sandsynlig udbetaling på 65 mia. kr..

Til sammenligning: de 2,8 GW havvind, der allerede er udbudt, har et støtteloft på ca. 44 mia. kr. og leverer nogenlunde samme elproduktion som de 1.500 MW SMR, analysen regner på.

Loven skal skrives om fra bunden

Atomkraft er i dag forbudt i Danmark gennem elforsyningslovens § 11, stk. 6. En åbning kræver mere end en enkelt paragrafændring. Jura360 beskriver det som et helt nyt, koordineret regelsæt, der spænder fra planlægning og miljø til sikkerhed og fysisk sikring.

Et nationalt tilsyn skal bygges op fra nul, med bemanding, uddannelse og international akkreditering. Danmark har ingen tilsynsmyndighed med kernekraftkompetencer, og de historiske forskningsreaktorer på Risø er for længst lukket ned.

Så er der affaldet. Højradioaktivt affald kræver en strategi for slutförvaring, og den findes ikke i Danmark i dag. Energistyrelsens analyse nævner det som en af de barrierer, der skal ryddes, før kommercielle investorer overhovedet vil se på landet.

Tidslinjen taler sit eget sprog

Energistyrelsen vurderer, at kommercielle, serieproducerede reaktorer tidligst kan stå klar efter 2040. Efter mere end 20 års udviklingsarbejde findes der endnu intet kommercielt SMR-anlæg i den vestlige verden. De første forventes i drift mellem 2029 og 2035, og erfaringer fra serieproduktion kommer først årene efter.

Havvinden derimod er allerede udbudt. De 2,8 GW kan stå klar markant før 2040.

– Det er 10-15 år for tidligt at lave pålidelige omkostningsprognoser for SMR, konkluderer Energistyrelsens analyse direkte.

Prisen per kilowatttime

For reaktorer i drift i 2040 når analysen frem til en LCOE på 754 kr./MWh for et rent kondensanlæg. Det er 75 øre per kWh. De forventede elspotpriser efter 2040 ligger under 50 øre per kWh, drevet af den hurtige udbygning med vedvarende energi i Europa.

Kun hvis reaktoren bygges som kraftvarmeværk og leverer fjernvarme til 70 kr./GJ, falder LCOE til 552 kr./MWh. Stadig over markedsprisen.

Information citerer rapportens egen konklusion: elproducerende SMR-anlæg etableret omkring 2040 vil øge de samlede omkostninger til el- og varmeforsyning i Danmark.

Først omkring 2050, og kun som kraftvarme med høj varmeudnyttelse, begynder regnskabet at vende.

Hvem betaler regningen

Her bliver det politisk interessant. Analysen opstiller tre mulige finansieringsmodeller: statsgaranti via CfD, forbrugerbetaling over elregningen eller privat investering uden støtte.

Med de nuværende omkostningsforventninger er privat investering uden statslig rygdekning urealistisk. Ingen investor tager en 40-årig horisont med en teknologi, der endnu ikke er serieproduceret noget sted i Vesten, uden en form for garanti.

CfD-modellen betyder, at staten garanterer en fast elpris. Falder markedsprisen under strikeprisen, betaler staten differencen. Stiger den over, betaler operatøren tilbage. Men med en strikepris på 705 kr./MWh mod en markedspris under 50 øre er udfaldet givet på forhånd: det er staten, der betaler.

For kraftvarmevarianten på 600 MW er strikeprisen lavere, 518 kr./MWh, og det årlige tilskudsbehov 230 mio. kr. Staten skal reservere knap 25 mia. kr..

Forskerne kortlægger debatten

Tre DTU-forskere har i 2026 kortlagt den offentlige debat om atomkraft i Danmark og konstaterer, at kernekraft har kapret den energipolitiske valgdebat. Spørgsmålet er ikke længere kun teknisk. Det handler om, hvem der bærer risikoen, og om de 65 milliarder kunne bruges på noget, der leverer strøm før 2040.

Energistyrelsens analyse leverer tallene. Politikerne skylder vælgerne at regne på dem, før de taler om energiuafhængighed.