3.148 millioner kroner. Så meget tilfaldt den danske stat og samfundet fra Danske Spil i 2025. Samtidig har over 50.000 danskere frivilligt udelukket sig fra pengespil. Staten er både kasinoejer og vagthund. Det er en interessekonflikt, der sjældent bliver italesat.

Danske Spil A/S er ikke et privat selskab. 81 procent af aktiekapitalen ejes af Den Danske Stat. De resterende 19 procent deles ligeligt mellem Danmarks Idrætsforbund og DGI med 9,5 procent hver. Selskabets formål er fastsat ved lov: at udbyde lotterier, væddemål og øvrige spil. Overskuddet fra lotteridelen skal ifølge lov om Danske Spil A/S udloddes til idræt, kultur, natur og sociale formål.

Det lyder pænt. Og det er det også, hvis man kun ser på udlodningsmidlerne. 1.787 millioner kroner flød i 2025 ud til gode formål. Men det er kun den ene halvdel af historien.

Pengene fosser ind i statskassen

Det samlede samfundsbidrag på 3.148 millioner kroner dækker over fire forskellige strømme: udlodningsmidler, udbytter til staten, statsafgifter og selskabsskat. Udlodningsmidlerne er øremærket. De andre tre poster lander direkte i statskassen uden mærkat.

Danske Licens Spil, der driver den liberaliserede del af forretningen med sportsbetting og onlinekasino, sendte i 2023 et overskud på 147 millioner kroner efter skat afsted. De penge går ikke til udlodningsmidlerne. De går til staten som ejer og til at polstre selskabet.

Spilleafgifterne er en separat indtægtskilde for staten. Væddemål beskattes med 28 procent af bruttospilleindtægten. Onlinekasino ligeså. Landbaserede kasinoer betaler 45 procent, og gevinstgivende spilleautomater i spillehaller betaler 41 procent. Det er Skatteministeriet, der opkræver. Pengene går i statskassen.

Staten har altså tre separate kanaler, hvor spilpenge løber ind: ejerafkast, selskabsskat og spilleafgifter. Alle tre vokser, når flere spiller mere.

Spillemyndigheden skal føre tilsyn med sin egen herres selskab

Spillemyndigheden er den myndighed, der fører tilsyn med hele det danske spillemarked. Den udsteder tilladelser, kontrollerer overholdelse og kan inddrage licenser. Myndigheden sorterer under Skatteministeriet.

Skatteministeriet er samtidig det ministerium, der forvalter statens ejerandel i Danske Spil. Samme ministerium skal altså maksimere afkastet fra et statsejet spilleselskab og samtidig føre tilsyn med, at det samme selskab overholder reglerne.

Ejerstrategien styres af Finansministeriet. I praksis betyder det, at to ministerier deler ansvaret for et selskab, der konkurrerer på et marked, som en tredje myndighed under et af de samme ministerier skal regulere.

Spilpakke 1, den politiske aftale fra 2025, forsøger at stramme op. Aftalen retter sig mod aggressiv markedsføring for onlinekasino og sportsspil og sætter fokus på beskyttelse af unge. Danske Spil har selv valgt at droppe fløjt-til-fløjt-reklamer på tv og liveodds på stadionbander. Selskabet oplyser, at andelen af de mest udsatte spillere er faldet med 69 procent siden 2021.

50.000 har sagt stop

Center for Ludomani registrerede i april 2025, at antallet af frivilligt udelukkede spillere for første gang rundede 50.000. Tallet stiger.

Det er mennesker, der selv har erkendt, at de ikke kan styre deres spil. De har frivilligt bedt om at blive lukket ude. Samtidig sidder staten som majoritetsejer i det selskab, der tjener på, at de spillede.

Danske Spils egen årsrapport for 2025 viser et resultat efter skat på 2.064 millioner kroner i moderselskabet. Koncernens bruttospilleindtægt ligger på 5.158 millioner kroner. Det er det højeste resultat i koncernens historie.

Ingen af delene er ulovligt. Alt sker inden for rammerne af gældende lov. Men strukturen er klar: den samme stat, der skal beskytte borgerne mod spilafhængighed, har en direkte økonomisk interesse i, at borgerne spiller.

Spørgsmålet er ikke, om Danske Spil driver en ansvarlig forretning. Selskabets egne tal viser en indsats. Spørgsmålet er, om en stat kan være troværdig regulator, når dens største indtægtskilde fra spilområdet vokser, når flere spiller sig i problemer.