Huslejerne er steget 40 procent siden 2018. Bag tallene gemmer sig et mønster af gennemgribende moderniseringer, kapitalfonde og et regelsæt, der systematisk flytter penge fra lejere til ejere.

Annie og Margit er pensionister. De bor i lejebolig, og deres udlejer vil skifte køkken og bad. Ikke fordi der er noget galt med det nuværende. Men fordi en udskiftning giver ret til at hæve huslejen.

Det er ikke et enkeltstående tilfælde. Det er en forretningsmodel.

Modernisering som løftestang

Boligreguleringslovens § 19, stk. 2, giver udlejere ret til at hæve lejen efter en "gennemgribende forbedring". I praksis betyder det, at et køkken i fin stand kan rives ud, erstattes af et nyt, og huslejen stiger med flere tusinde kroner om måneden. Lejeren har ingen vetoret.

– Det er en voksende tendens, at udlejere udskifter køkkener og bad selvom der ikke er behov, udelukkende for at hæve lejen. Det sker ved fraflytninger, men det påtvinges også lejere der stadig bor i boligen, siger Helene Toxværd, formand for Lejernes Landsorganisation.

LLO har regnet på konsekvenserne. 334.900 private lejeboliger er omfattet af boligregulering i dag. Hvis Liberal Alliance får flertal for at fjerne reguleringen og lade lejen stige til det lejedes værdi, betyder det huslejestigninger på op til 33 procent. Det rammer cirka 569.000 mennesker. Pensionister, studerende, børnefamilier.

Det Økonomiske Råd har beregnet, at en københavnsk husstand i så fald kan se en stigning på 37.100 kroner om året.

Ejendommene har fået nye ejere

Spørgsmålet om hvem der ejer de ejendomme, huslejestigningerne sker i, er sjældent en del af den offentlige debat. Men det burde være det første man spørger om.

Siden 2010'erne er et stigende antal udlejningsejendomme i København, Aarhus og Odense blevet opkøbt af kapitalfonde og selskabskonstruktioner med udenlandske moderselskaber. Blackstone-koncernen blev et symbol på den udvikling, og i 2020 gennemførte den daværende regering et indgreb mod kortsigtet boligspekulation. Men strukturen er den samme. Ejendommene ejes af selskaber, ikke af mennesker. Og selskaber har aktionærer der forventer afkast.

EjendomDanmark, udlejernes egen organisation, bekræfter at huslejerne er steget 40 procent fra 2018 til 2025, fraregnet inflation. På landsplan er stigningen 32 procent over ti år. I København ligger lejen i nyere byggeri i gennemsnit 28 procent højere end i ældre ejendomme for en toværelses lejlighed. I Aarhus er tallet 22 procent.

Forskellen handler ikke om kvalitet. Den handler om regulering. Boliger taget i brug efter 31. december 1991 har fri markedsleje. Cirka 200.000 lejeboliger er allerede uden loft, og antallet vokser, fordi det er en lukrativ forretning at bygge nyt og udleje frit.

Et flertal vil give lejere vetoret

Syv partier siger ja til at stoppe tvangsmoderniseringer. Socialdemokratiet, SF, Dansk Folkeparti, Moderaterne, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet svarede alle bekræftende i en rundspørge fra Lejernes LO.

– Lejere skal ikke presses til moderniseringer der udelukkende har til formål at hæve huslejen, skriver Radikale Venstre i sit svar.

SF peger direkte på § 19, stk. 2, som det sted loven skal strammes.

– Det centrale for os er at vi får reguleret og strammet op på 19.2-paragraffen, så det ikke længere er muligt at sætte huslejen urimeligt højt op efter en gennemgribende renovering, siger partiet.

Socialdemokratiet er mere forsigtigt formuleret, men anerkender problemet. Partiet henviser til Blackstone-indgrebet og mener at balancen mellem lejer- og udlejerrettigheder skal genovervejes.

En boligadvokat med speciale i lejeret, som Fria.Nu har talt med, bekræfter at nettoprisindeksering og regulering efter det lejedes værdi kan kombineres. Social- og boligministeren fastslog i februar 2026 over for Folketingets Boligudvalg, at en aftalt indeksering ikke afskærer udlejer fra senere at kræve forhøjelse, hvis den faktiske leje ligger væsentligt under det lejedes værdi. "Væsentligt" er i Højesterets praksis cirka 10-15 procent. For lejere betyder det, at selv en indekseret kontrakt ikke er en garanti mod stigninger.

2,2 millioner mennesker

Helene Toxværd vender tilbage til det simple tal. 2,2 millioner mennesker bor til leje i Danmark. Mere end halvdelen af alle lejere er utrygge og bekymrede for huslejestigninger, viser en undersøgelse fra Realdania.

– Alle skal kunne sove trygt om natten uden frygt for pludselige huslejestigninger, siger hun.

Annie og Margit sover ikke trygt. Deres køkken fejler ingenting.