93.700 fuldtidsledige i juli 2026. Samtidig står 46.100 stillinger ubesatte. Tallene modsiger hinanden, men kun hvis man tror på, at arbejdsmarkedet er en simpel udbud-og-efterspørgsels-maskine.

– Når virksomhederne ikke kan finde de nødvendige medarbejdere lokalt, er de nødt til at se ud over landets grænser, siger Andreas Schelbeck fra TEKNIQ.

Han har ret i observationen. Men forklaringen er ikke, at de ledige er dovne eller umotiverede.

To tal der ikke passer sammen

STARs sæsonkorrigerede ledighedstal for juli 2026 viser en stigning på 300 fuldtidspersoner fra måneden før. Ledighedsprocenten ligger på 3,1. Fra juli 2025 til juli 2026 er ledigheden vokset med 6.100 fuldtidspersoner, fordelt på 3.400 flere dagpengeledige og 2.700 flere kontanthjælpsledige.

Samtidig viser Rekrutteringssurveyen fra STAR, at 10,6 procent af alle rekrutteringsforsøg i perioden september 2025 til februar 2026 endte uden ansættelse. Det er 46.100 stillinger, som virksomhederne ikke fik besat.

Hvordan kan begge dele være sande på samme tid?

Jern og metal skiller sig ud

Svaret findes i fordelingen. Rekrutteringsproblemerne er ikke jævnt fordelt over arbejdsmarkedet. Inden for jern, metal og auto ender 23 procent af rekrutteringsforsøgene forgæves. Bygge og anlæg ligger på 19 procent. I den anden ende finder vi medie, kultur og kontorarbejde, hvor kun 5 procent af forsøgene fejler.

TEKNIQs egne tal fra juni 2026 er endnu mere dramatiske. I Region Syddanmark melder 44 procent af virksomhederne inden for jern, metal og auto om forgæves rekruttering. Region Sjælland følger tæt efter med 43 procent.

Regionalt er billedet også skævt. Region Sjælland og Region Midtjylland topper med 13 procent ubesatte rekrutteringsforsøg, mens Region Syddanmark ligger lavest med 9 procent.

Løn og vilkår, ikke motivation

Ledernes egen medlemsundersøgelse fra august 2026 afslører noget interessant: Over halvdelen af lederne har sænket kravene til faglige kompetencer ved rekruttering. I 13 procent af tilfældene blev stillingen besat med en kandidat, der ikke opfyldte alle ønskede kvalifikationer. Den kvalifikation, der oftest mangler, er erhvervserfaring.

Det peger i én retning. Problemet er ikke, at der ikke findes mennesker, der kan arbejde. Problemet er, at løn- og arbejdsvilkår i de hårdest ramte brancher ikke matcher det, folk kræver for at tage jobbet. En smed, der kan vælge mellem et industrifirma med overenskomst og en byggeplads med akkord uden ordnede forhold, vælger ikke nødvendigvis det dårligste tilbud.

Antallet af fuldtidsbeskæftigede udenlandske medarbejdere i Danmark er steget med 97 procent over ti år, fra 179.542 i 2016 til 353.871 i 2026. I bygge og anlæg er andelen af udenlandske medarbejdere gået fra 9 til 17 procent. I industrien fra 10 til 18 procent. Det er ikke et tegn på, at danske arbejdere er kræsne. Det er et tegn på, at virksomhederne har fundet en anden løsning end at forbedre vilkårene.

Uddannelseskapaciteten halter bagefter

En stor del af forklaringen ligger også i uddannelsessystemet. Når 23 procent af rekrutteringsforsøgene i jern og metal fejler, og virksomhederne samtidig angiver manglende erhvervserfaring som den vigtigste mangel, er det et strukturelt problem. Der uddannes ikke nok faglærte til at dække behovet, og de der uddannes, har ikke altid den erfaring, virksomhederne forventer fra dag ét.

Andreas Schelbeck peger på, at der mangler elektrikere og vvs'ere til den grønne omstilling, smede og industriteknikere til industrien. Hans løsning er at fastholde erfarne medarbejdere længere på arbejdsmarkedet og forbedre adgangen til udenlandsk arbejdskraft.